Viceskoleleder... et fedt job!

"Jeg er Viceskoleleder på Rask Mølle Skole. Det er en gammel drøm, der er gået i opfyldelse. Jeg har altid haft en leder i maven, og nu er jeg her. Det er et ønskejob."

Sådan skrev jeg i september 2013, da jeg blev viceskoleleder på Rask Mølle Skole. Nu har jeg snart 6 års erfaring som en del af ledelsen på en mellemstor folkeskole. Og jeg er stadig vild med det.

Før jeg blev leder har jeg i seks år selv stået i klasserummet i indskolingen og på mellemtrinnet, hvor jeg især har undervist i matematik, natur/teknik, sløjd, svømning, musik og idræt.

Familie

Jeg er 51 år og er bosat i Vamdrup ved Kolding.
Min datter Trine på 22 år studerer i København.
 

Fritid

Fritiden går mest med at være boligudlejer og handyman - jeg er glad for at udeøve min skabertrang. Andre interesser : min motorcykel, dykning, fitness, springgymnastik, tekniske dimser og meget mere.

Min tid som lærer

Fra august 2007 til september 2013 var jeg lærer på Samsøgades Skole i Århus C. Jeg var på Samsøgades Skole  medarbejderrepræsentant i skolebestyrelsen, formand for pædagogisk råd, medlem af pædagogisk udvalg, medlem af forretningsudvalget, klasselærer samt teamkoordinator.
 
På Samsøgades Skole fik jeg tilnavnet Batman. Hvem der fandt på det er uvist, men årsagen er klar. Mit samarbejde med Steen Christensen, var det perfekte "Batman og Robin team".
 
Det er altid en stor glæde for mig at arbejde i et team, hvor samarbejde løfter den enkeltes kapacitet.

Jeg inspireres og udvikles af

Jeg har tidligere dyrket gymnastik på højt niveau i stort omfang med træning 3 til 6 gange om ugen. Gymnastikverdenen har lært mig ihærdighed, teamwork, ordentlighed og ikke at give op! At se de samme egenskaber skabe succes for andre mennesker, inspirerer mig til selv at holde fast i egenskaberne som grundværdier. For mig betyder det også, at jeg i modgang hurtigt kan flytte focus fremad og komme videre, i stedet for at lade mig slå ud eller give op.
 
Fra 2015 til 2017 var der på Rask Mølle Skole en gennemgribende renovering. Jeg var med i hele processen og i udførelsesfasen var jeg skolens tovholder på renoveringen. Det var min opgave at få håndværkernes og skolens planlægning til at passe sammen. En opgave der krævede stort overblik og samarbejdsevne på mange niveauer. Mit arbejde med denne opgave blev anerkendt af alle parter. Det er jeg stolt af.
Knud-Erik Andersen | Kongeåvej 16M, 6580 Vamdrup - DK | Tlf.: 24993003